"Vi synes, at Palsgård er en enestående vokal ekvilibrist og showman!"

 

 Citat fra AUX's hjemmeside:

 Danmarks bedste bugtaler Preben Palsgård indledte aftenen med en fantastisk opvisning i bugtaleri. Palsgård forklarede indledningsvis, at han oftest optrådte for børn – og bad derfor aftenens publikum om at finde deres indre barn frem. Advarslen viste sig imidlertid at være helt overflødig. Publikum var tryllebundet af Palsgård - både i mundhuggeri med puddelhunden Poppe og i tre-stemmig sang med et par gummisko.



Efter showet fortalte Palsgård om bugtalerteknikker, tips og tricks og påstod, at enhver kan lære at bugtale på et par måneder. Det tror AUX nu ikke helt på – vi synes, at Palsgård er en enestående vokal ekvilibrist og showman!

 

 




I forrige århundrede troede man, at bugtaleri var en måde at kommunikere med de døde på. Dukken blev et talerør for stemmer fra det hinsides på samme måde som teknologien blev det omkring indgangen til det 20. århundrede.